AFLYST Foredrag med Thomas Rathsack

05-03-2020 Del på Facebook

Vi mødes torsdag d. 5. marts 2020 16.00 ved Remisen i Brande, hvor der vil være sandwich og sodavand. Foredraget starter 17.00 og slutter ca. 18.30

Rathsack – råt for usødet!

Thomas Rathsack afliver i dette nye foredrag myten om jægersoldaten som den perfekte supermand, der knuser al modgang med en stålnæve og valser uskadt igennem tilværelsen. En jægersoldat er ikke immun over for nederlag og nedture – og Thomas er ingen undtagelse.

Tilværelsen kan være tung og besværlig, og de fleste af os møder mange bump på livets vej. Du oplever nedture, modgang og skuffelser, som enten knækker dig, svækker dig eller gør dig stærkere.

I foredraget fortæller han på vanlig direkte og ærlig vis både om sine private og professionelle op- og nedture – og ikke mindst hvordan han undgik den destruktive selvmedlidenhed men i stedet rejste sig og fortsatte med at kæmpe trods modgang.

Thomas er også aktuel i TV2’s serie ”Korpset”, hvor han i egenskab af chefinstruktør RAT udvælger de aspiranter, der er gjort af det rette stof. Sæson 3 bliver vist i 2019.
 

Krig og Broderskab

I en ganske ung alder besluttede Thomas Rathsack sig for at blive jægersoldat. Mange års slid og sur træning fulgte herefter med henblik på at indfri drømmen om at blive en del af det lille, eksklusive broderskab i Jægerkorpset. Og netop broderskabet er Jægerkorpsets bærende sammenhængskraft.

Men hvad dækker ordet ”broderskab” egentlig over? Hvad betyder det? Er det blot en romantiserende kliché? Eller er der en helt særlig grund til, hvorfor dette intense kammeratskab og den ekstreme samhørighedsfølelse er så vigtig, når jægersoldater drager i krig?

Desuden fortæller Thomas om, hvilke bevæggrunde han havde, og hvilke moralske overvejelser han gjorde sig for at drage i krig i mere end to år samt om hvordan det påvirkede ham.