NIELS HAUSGAARD

25-01-2020 Del på Facebook

~~Niels Hausgaard - Du ved hvad jeg mener
25-01-2020
Billetterne til Niels Hausgaard i Århus den 11.04.20, var revet væk på ingen tid. Det er lykkes os at få yderligere 50 billetter til hans koncert i Jelling den 25.01.2020.
Showet starter kl. 19.30.
Traditioner er ikke til for at blive brudt, når det kommer til at få besøg af Niels Hausgaard. Så Jelling Musikfestival er stolte over endnu engang at kunne byde den folkekære trubadur, hjerteligt velkommen til Jelling.
Hvilke emner kan vi så forvente bliver kærligt behandlet af Hausgaards perspektiv i år? Ja svaret herpå fortæller han er at det unikke, det specielle, særlingene aldrig har været godt stof.
Tværtimod, så er det det almindelige, der interesserer og morer ham. Det han kalder vores fælles skæbne herunder religion og politik - ja samfundsforhold i det hele taget. Han siger at netop dét skal vi tale om, dét er fundamentet i et demokrati og han tilføjer; ”vi skal ikke diskutere for at blive enige, men for at rumme mere og komme videre”.
Siden Haugaard startede tilbage i 1972, har han spillet hele Danmark tyndt – det har givet en hel del erfaring og om den erfaring siger han: ”Vi er forbavsende ens i Danmark. Vores Lyd og hastighed varierer efter, hvor tæt vi bor, men ellers er der ikke meget forskel. Heldigvis er vi meget uenige om mange ting, ellers var det ikke til at holde ud”.