AFLYST Jonah Blacksmith Trio koncert.

07-05-2020 Del på Facebook

07. MAJ. KL. 20:00

JONAH BLACKSMITH TRIO
Igen er det den lokale musikforening www.branderocker.dk der i samarbejde med RemisenBrande, som trækker et af landets mest spændende navne til Brande.
Brødrene Alstrup forener deres fædrene og musikalske ophav i konstellationen, Jonah Blacksmith, hvor de i fællesskab udgør spydspidsen.
Sangene og deres udtryk vokser ud af barndommens landsbysmedje på ’udkanten’ af Danmark, hvor bedstefar i Koldby gav den musikalske arv videre til to, lærenemme drenge. Med Jonah Blacksmith hylder brødrene arven i et lige dele råt, inderligt og moderne country-folk udtryk.
Siden de ku’ gå har Simon og Thomas levet ved musikken sammen, med familien, og hver for sig. Såvel som duo og sammen med bandet, The Northern Trail, oplyser brødrene i bogstavelig og overført betydning det dybe spor tilbage til et hjørne af kongeriget, hvor en mand holder ord, og hvor orkaner ikke trækker de store overskrifter.

Hovedret og dessert:
Rosa stegt kalv med krydderurter.
Majskyllingebryst med citronolie og timian.
Ovnbagte små kartofler med persillesmør.
Løgflan med paprika og cheddar.
Cremesauce, springløg, svampe.
Sæsonens grønne salat med saltede mandler.
Marineret forårsgrønt med sprødt.
Specialbrød og pisket smør.
Islagkage + Kaffe