AFLYST Aquamotion i efteråret og Café Fry

03-09-2020 Del på Facebook

Vi har endnu engang reserveret bassin i Herning Svømmehal til Møllebandens medlemmer hver torsdag  fra kl. 18-19, hvor en instruktør vil guide os igennem 45 minutters effektiv styrketræning. Kom og få et godt grin kombineret med effektiv motion sammen med dine kolleger.

Efter den sidste træning, torsdag den 26. november, afslutter vi med en Café Burger og et glas vin, øl eller vand på Café Fry, Østergade 15 i Herning. Vi mødes ca. kl. 19.45.

 ”Ved aqua-motion forbrænder du op til tre gange så meget energi, som hvis du laver tilsvarende øvelser på land. Ved aqua-motion får du en kombination af konditionstræning, fedtforbrænding og styrketræning, hvor vandets modstand gør, at du styrker kroppens muskler helt ned til lilletåen og helt ind til de mindste muskler i ryggens muskelskjold.”   http://herningbad.dk/aqua-motion/

Bemærk, ingen træning i uge 42, i skolernes efterårsferie.

Prisen inkluderer 12 ugers træning, afslutning med burger (oksekød eller kylling) og 2 genstande pr. person på Café Fry.

Pga. den nuværende Covid-19 situation, bedes alle tage deres nødvendige forholdsregler for at beskytte hinanden fra smitte. Alle events foregår i medlemmernes fritid og er derfor deres eget ansvar. Møllebanden følger regeringens anbefalinger og opfordrer alle til mindst at gøre dette. Hvis der for den enkelte medlem er skrappere krav fra arbejdspladsen (fx karantæne) er det den enkeltes eget ansvar at følge disse.