2x Escape Rooms & middag, Aarhus

24-09-2021 Del på Facebook

Er du vild med Escape Rooms/udbryderspil, eller kunne du godt tænke dig at prøve det? Så er du kommet til det rette event.

Vi mødes 14:50-15:00 hos Locked på Ny Banegårdsgade i Aarhus, hvor vi deles op i 4 hold af 5 personer. Holdene vil som udgangspunkt blive tilfældig udtrukket, men jeg vil prøve at sørge for, at man kommer til at være sammen med sin egen afdeling, idet samarbejdet skal være i top! Locked har dubletter af ét af de rum vi skal prøve (The Undead), så alle hold vil komme igennem dette rum + et andet tilfældigt rum (Crime Scene eller Kidnapped).

Der vil være en mindre pause mellem rummene, hvor der er sørget for en sodavand/vand, og der er sat 3 timer af i alt inden vi skal videre. Locked har lovet at holde øje med vores tider og ledetråde, sådan at vi kan finde et vinderhold til sidst. Vinderholdet vil være dem med den bedst akkumulerende tid for begge rum (sat op mod sværhedsgraden af rummene).

Vi er estimeret til at skulle ankomme på Restaurant Flammen kl. 18:15, hvor der vil vente os en lækker buffet inkl. én øl/sodavand/vand. Husk at vælge hvilken buffet du ønsker ved tilmelding og om det skal være øl/vand, idet prisen vil afhænge af det. Eventet forventes at slutte omkring kl. 20:00.
  

*Muligt at bestille vegetarbuffet. 
**Alle Escape Rooms er tilgængelige, både på dansk og engelsk.