MTB teknik kursus 3 Flow på tekniske nedkørsler

20-06-2022 Del på Facebook

MTB Teknik-træning

Teknikforløb over tre aftener med Morten Agersnap og Michael Smith, med fokus på køreteknik og optimering.

Aftnerne bliver temaopdelt over tre gange og kan enten tilmeldes enkeltvis eller som forløb.

  1. Basic og sving

Vi tager udgangspunkt i en dynamisk grundposition og kigger på de små detaljer, som er forskellen på almindelig mtb-kørsel og god kørestil. Position, balance, bremseteknik, svingteknik og dynamik.

Silkeborg Nordskov (Aarhusvej 60 8600) 1. juni kl. 16.30 til 19.30

  1. Trykkontrol og hop/drop

Vi arbejder med at få kontrol over underlaget og udnytte udfordringerne til vores fordel. Vi arbejder på at køre trygt i lidt udfordrende sporforløb. Trykkontrol (pump), forhjuls og baghjulsløft, hop og dropteknik.

Silkeborg Nordskov (Aarhusvej 60 8600) 13. juni kl. 16.30 til 19.30

  1. Flow på tekniske nedkørsler

Vi finder den optimale (og tryggeste) linje, på sporsektioner valgt til formålet. Vi tager udgangspunkt i god teknik og prøver den af i praksis. Linjevalg og sporforståelse, avanceret bremseteknik, trykkontrol og sving.

Danmarks Tag MTB Spor, 20. juni kl 16.30 til 19.30

 

Vi vil til hvert arrangement blive delt op i Blå og Rød/sort så du kan have det sjovt selvom du ikke helt er Nino Schurter (endnu)

Efter turen vil der være Sandwich og sodavand

Instruktører: Morten Agersnap, Michael Smith og Sylvester Lesak

Husk at medbringe egen cykel og fungerende hjelm, sygesikring, mobiltelefon, vand og godt humør.

Derudover kan det være en god ide at have handsker, regntøj og snacks med.

Information.

Når du er på mountainbikekursus med steep.dk, er du i helt trygge hænder. Vores guider er højt uddannede og er derfor i stand til, altid at vurderer deltagernes niveau. Samtidig har de et fantastisk lokalkendskab og kan altid finde et spor eller en sektion, som passer til niveauet og situationen. Derfor er der altid en plan B, C, D… osv.

Guiderne kan også førstehjælp og medbringer altid en førstehjælpstaske. Skulle der være brug for assistance, har guiden 100% styr på adgang for ambulance osv.

Desuden har guiden altid værktøj og reservedele, til at kunne klare de fleste defekter.

Vi samarbejder med Naturstyrelsen og de andre lodsejere i området og er i løbende dialog om bæredygtighed, redepladser og færdsel i skoven. Derudover betaler vi naturligvis de lovpligtige afgifter til Naturstyrelsen, for lån af arealerne. Midlerne bruger Naturstyrelsen på materialer til eksisterende og nye mountainbikespor.