THE MUSIC OF LION KING

24-01-2023 Del på Facebook

THE MUSIC OF LION KING
GENOPLEV SIR ELTON JOHN OG HANS ZIMMERS MAGISKE MUSIK
Løvernes Kong tog verden med storm i 1994 og skrev sig ind i historiebøgerne som den bedst indtjente animationsfilm nogensinde. Nu kan du genopleve det verdenskendte og Oscar-vindende soundtrack, som er komponeret af filmusiklegenden Hans Zimmer og fænomenale Sir Elton John.

Den ikoniske musik tager dig med på en rejse til løvernes rige, hvor historien om løveungen Simba udspiller sig. Lyden af de afrikanske rytmer og ørehængende hits fremføres af et stort og velklingende ensemble med 80 medvirkende musikere og sangere, der tager dig med på en mindeværdig musikalsk rejse ud på savannen og ned ad memory lane.

Koncerten er en vekselvirkning mellem storslået orkestermusik, velkendte melodier og spektakulære animationer, der er lavet specifikt til koncerten.

Tag familien med og genhør klassikerne Hakuna Matata, Circle of Life og Can You feel the Love Tonight samt flere nye kompositioner.

Koncerten fremføres af Cinema Festival Symphonics under ledelse af Stephen Ellery fra London, der også har stået i spidsen for lignende koncepter med Game Of Thrones, Star Wars og Harry Potter.

Vi mødes i teaterkælderen og får Buffet incl. 2 drikkevarer inden vi går op for at se THE LION KING MUSICAL